Fiberoptisk end-to-end løsning: ODU lancerer drømmeprodukt

I 2025 præsenterer ODU som den første producent på markedet en end-to-end løsning for fiberoptik. Løsningen omfatter ikke blot konnektorer, men også transceivers.

En transceiver konverterer det fiberoptiske signal til et elektrisk signal og udgør typisk et svagt led i den fiberoptiske signalkæde. Den svaghed adresserer ODU nu. Det nye produkt løser et problem for rigtig mange netværksteknikere og lanceres derfor under ODUs ”products you dream of” kategori, der er øremærket innovative konnektorer til specifikke applikationer.

Et konventionel transceiver-interface har kort levetid, da det er følsomt over for snavs og kræver rengøring hver gang, det konnekteres. I den nye løsning har ODU erstattet det traditionelle MPO-interface med en ny expanded beam fiberoptisk indsats, der er robust og ikke behøver rengøres eller poleres ved almindelig anvendelse. Det sikrer en markant længere levetid og ingen omkostninger til vedligehold -og nu er der ikke længere behov for at udskifte hele systemet på grund af et defekt interface.

For at imødekomme kravene i en bred vifte af applikationer tilbydes ODUs kommende end-to-end løsning for fiberoptik i tre varianter, tilpasset forskellige standardprotokoller.