Der er grøde i de danske robotter. Det gælder ikke mindst de selvkørende af slagsen. Applikationerne spænder fra logistik på hospitaler til opstregning af fodboldbaner. ODUs forbindelsesteknik kan være med til at åbne for endnu flere udviklingsmuligheder.
Mobile robotter spiller allerede nu en vigtig rolle mange steder. På hospitaler og plejecentre transporterer de mad, medicin og linned, vasker gulv og assisterer fysioterapeuter med at træne patienter. I logistikcentre flytter de varer. På fabrikker bringer de komponenter frem til produktionslinjen og kører færdige produkter på lager.
Nye anvendelser på vej
Kun fantasien sætter grænser for fremtidige anvendelser for kørende robotter, både AGV’ere, der er forprogrammeret til at følge en fastlagt rute, og AMV’ere, der autonomt kan vælge og ændre deres rute. Vi har kun set starten på en udvikling, der vil gøre mobile robotter til hverdagskost i stadig flere industrier og brancher.
Deres udbredelse afhænger ikke alene af deres mobilitet, men også af deres fleksibilitet og alsidighed. Et afgørende element i dette er den forbindelsesteknik, der kobler robotterne op på udstyr, værktøjer og ekstern infrastruktur. Den opkobling vil ODU sikre og man har derfor valgt at sætte fokus på forbindelsesteknik til robotter, ikke mindst i Danmark, hvor branchen er i kraftig vækst.
Ikke kun værkstøjsskift
”Når det gælder stationære robotter, så har ODUs rolle traditionelt været i forbindelse med værktøjsskift. Kigger vi på mobile robotter, så er der imidlertid mange andre steder, vi også kan bidrage,” mener Thomas Ullner, Regional Sales Manager i ODU Danmark.
Ud over værktøjsskift er det ifølge Thomas Ullner bl.a. docking, som ODU har løsningen til. Når robotten docker kan den via hybrid-konnektorer fra ODU ”tanke” ikke blot strøm, men også luft eller væsker af forskellig art, f.eks. til gulvvask. Den kan også udveksle data over et og samme stik.
Her er selve docking-processen en særlig udfordring, ifølge Thomas Ullner. Når robotten kører ind i sin dockingstation skal det foregå præcist. Han anbefaler, at robotten styres på plads via en ”tragt”, der gradvist fører den til den ønskede position, inden ODU´s løsning overtager med den sidste præcise guiding. Dermed kan alle hybridstikkets konnektorer (de mindste af dem er 0,7 mm i diameter) forbindes korrekt. ODU arbejdet for øvrigt for tiden på at udvikle løsninger med ekstra store tolerancer til yderligere optimering af docking-processen.
Rullende tilbehør
ODUs konnektorer kan også spille en rolle, når den mobile robot automatisk kobler sig sammen med rullende tilbehør. For udendørs robotter kunne det f.eks. være udstyr til fejning, snerydning eller ukrudtsbekæmpelse.
Desuden har en mobil robot et interface til programmering og servicering. På samme måde som en personbils elektronik kan tilgås via et særligt diagnose-stik, har en mobil robot et tilsvarende interface, typisk et USB-stik, der giver en tekniker mulighed for at installere updateringer og udføre service.
Og endelig vil der inden i robotten være brug for stikforbindelser til at koble dens indmad sammen, især de dele, der er modulært opbygget.
”Vi vil gerne bidrage til at realisere robotingeniørernes ideer,” understreger Thomas Ullner. ”Det gælder både højhastigheds datakommunikation, hybridstik, der samler overførsel af strøm, data og væsker i ét sti - og ikke mindst løsninger, der kræver super-robuste forbindelser. ODU har den forbindelsesteknik, der skal til.”