IKEA gør det. LEGO gør det. Design i moduler og byggeklodser gør det nemt at kombinere enkelte komponenter til en større helhed. Mange steder i industrien gør man noget tilsvarende. Tænk bare på droner, der via et standardiseret interface kan påmonteres forskellige typer payloads, så som måleinstrumenter og kameraer.
I den aktuelle trend hen imod større modularisering står stikforbindelser centralt. De gør det muligt at skille ting ad og sætte dem sammen igen, nemt og hurtigt og uden risiko for fejl.
Producenter af industrianlæg kan via modularisering f.eks. nedbringe den tid det tager at installere et anlæg ude hos deres slutkunde. Mads Haastrup, nordisk salgschef i ODU, nævner som eksempel en producent af trykkerimaskiner, der førhen måtte sende tre elektrikere afsted, når en ny maskine skulle sættes op.
Ikke nok med at installationen tog lang tid. Ofte var der fejl, fordi nogle ledninger var sat forkert sammen. Vi kunne hjælpe virksomheden med at opdele maskinerne i moduler, som så kunne skubbes sammen og forbindes med vores stik. Det sænkede installationstiden væsentligt og eliminerede fejl i sammenkoblingen, da det hele kan testes og verificeres hjemme hos producenten.
Mads Haastrup mener, at kvaliteten af et stik ikke alene handler om, hvor pålidelig en forbindelse det skaber. Det handler også om, at det rigtige stik gør det let at skille ting ad igen. Et godt eksempel er en drones pay-load. Et andet eksempel er testopstillinger, f.eks. til HIL test i bilindustrien: Når en ny bilkonstruktion skal testes samles alle komponenter i et stort testsystem til afprøvning af alle mulige kombinationer af funktionaliteter, sensorer, kabelløsninger m.m. I et sådant testsystem skal de enkelte moduler nemt og hurtigt kunne adskilles og udskiftes. Det sparer tid.
Modularisering er også en fordel, når en maskine skal serviceres. Man undgår at skulle skille hele maskinen ad. I stedet tager man det modul, der skal serviceres og erstatter det med et andet. Maskinen kan køre videre, mens det udskiftede modul serviceres, og maskinens nedetid reduceres til et minimum
ODU har udviklet en lang række stikforbindelser, designet til nem og sikker adskillelse. Man har udviklet særlige stikløsninger, der tåler mange tusinde konnekteringer. Desuden har ODU en række modulære konnektorer, der samler flere forbindelsestekniske løsninger i ét interface. Nogle af disse fungerer efter First Mate Last Break princippet, dvs. med den korrekte sikkerhedsprocedure indbygget, f.eks. at strømmen kobles fra som det første.
ODU tænker altid adskillelse ind i sine stikløsninger, f.eks. i de modulære konnektorer. Her sikrer forskellige typer låsemekanismer, at stikket sidder hvor det skal - ikke mindst i vibrerende miljøer. Samtidig kan stikkene låses hurtigt op, så adskillelse bliver nem og problemfri. Lås-i og lås-op mekanismerne er enkle og intuitive: Ved Push-Pull Locking trykker man stikket ind for at låse det op. Ved Screw Locking sikres stikket mekanisk med en omløber med gevind. Ved Spindle Locking samles og adskilles stikket sikkert og ergonomisk ved hjælp af et sneglegevind
Ud over stik til manuel konnektering har ODU udviklet løsninger til automatisk konnektering. Her har stikkene såkaldte guides, der fører stikket på plads, uden at kontakter og interface tager skade. Ved autonom konnektering holdes interfacet på plads ved hjælp af en sekundær mekanisk anordning.
Ingen modularisering uden stikforbindelser. ODU gør det muligt.