ODU er klar til krom(VI)-forbud

Brugen af krom(VI) i overfladebehandling af dekorativ karakter forventes at blive forbudt i nærmeste fremtid. ODU er forberedt og har til sine MINI-SNAP konnektorer fundet et krom(VI)-frit alternativ, som opfylder alle de gældende produktspecifikationer.

”Vores produktion er blevet omstillet. Hvis der kommer et forbud i morgen, forbliver vores forsyningskæde intakt, og kunderne vil ikke bemærke noget.” Siger Mark Bingham, Head of Product Management Circular Connectors hos ODU GmbH & Co. KG. 

Udbredt i industrien

Brug af hexavalent krom (kromsyre H2CrO4) er almindelig i mange industrier. Også ODU’s MINI-SNAP® konnektorer har tidligere været overfladebehandlet med hexavalent krom, men i stedet anvender ODU nu en tin-nikkel-plettering til konnektorserien. 

Pletteringen er velafprøvet og har i mange år været brugt i andre af ODU’s produktserier.

”Vores stikforbindelser skal kunne modstå et meget højt antal mating cycles og være korrosionsbestandige. I den medicinske sektor skal de desuden være autoklaverbare eller modstandsdygtige overfor desinfektionsmidler. Disse egenskaber sikrer vi fortsat, også med den nye overfladebehandling,” siger Mark Bingham.

Grundige test

Den nye overflade på ODU MINI-SNAP konnektorerne giver ikke alene et attraktivt look – serien har gennemgået grundige test for at sikre samme elektromekaniske egenskaber og levetid som i den tidligere version. 

Testene omfattede bl.a. antal mating cycles, elektriske egenskaber, saltvandsprøve og korrosionsbestandighed, autoklaverbarhed og det visuelle udseende (farvning). Resultaterne var meget overbevisende.

Udvidede kapaciteter

For at overgå til de nye processer har ODU udvidet med et ekstra drejeværksted og et nyt elektropletteringsanlæg i det tyske hovedkvarter. 

Ifølge Mark Bingham vil kunderne ikke opleve nogen ændringer. De modtager fortsat ODUs produkter i topkvalitet, og garantikrav forbliver uændrede.

FAKTA: EUs regler om krom(VI) 

Behandling med hexavalent krom (kromsyre H2CrO4) er almindelig i mange industrier. Forskere mener imidlertid, at eksponering for hexavalent krom kan have negativ sundhedspåvirkning på mennesker. Derfor angiver REACH-forordningen, der regulerer håndteringen af kemikalier i EU, at krom(VI) ikke længere må anvendes til efterbehandling. 

Bestemmelsen har været i kraft siden den såkaldte "sunset date" den 21. september 2017, dog med mulighed for at ansøge om undtagelser. For dekorative overflader forventes denne godkendelse eller undtagelsesansøgning at udløbe i den nærmeste fremtid.

Talrige industrier er direkte (f.eks. elektroplettering) eller indirekte (f.eks. maskinteknik) påvirket af disse restriktioner. ODU har løbende arbejdet med problematikken og har nu omstillet sin produktion til et krom(VI)-frit alternativ.