De innovative forbindelser når nye højder

ODU TACTICS and ODU AMC® T er perfekte til brug i militærfly, hvor pålidelighed og holdbarhed er afgørende.

ODU TACTICS og ODU AMC® T sætter nye standarder for fiberforbindelser til aerospace. Med sin innovative tilgang sikrer ODU, at konnektorernes performance og robusthed er i top, samtidig med, at behovet for vedligeholdelse er helt i bund. Kernen i forbindelserne er den innovative linseteknologi Expanded Beam Performance, der eliminerer behovet for rengøring af ferrulerne.    

Aerospace-løsningerne omfatter både de interne backplane- og eksterne I/O-konnektorer. Hele kæden til at overføre store datamængder fra bl.a. radarsystemer er dækket – her et eksempel:  

Radarsystem → fiberkabler → ODU TACTICS hanstik → ODU TACTICS hunstik, monteret uden på mission computer → ribbonkabel → ODU BACKPLANE konnektor, mission computer ackplane → ODU BACKPLANE på udskifteligt mission computer modul → ribbonkabel → Samtec Firefly onboard transceiver på udskifteligt mission computer modul.

Data omdannes derefter til elektroniske signaler, som kan behandles på mission computer. 

Mens systemets interne forbindelser er godt beskyttet, bliver de eksterne I/O-forbindelser dagligt udsat for stor belastning fra støv, snavs, aerosoler, væsker og mekanisk stress. De optiske I/O-forbindelser skal derfor være væsentligt mere robuste end forbindelserne i de lukkede systemer. 

Det er netop tilfældet for ODU TACTICS og ODU AMC® T, der hver byder på fire forskellige konnektorstørrelser med hhv. 24, 48, 72 og 96 fibre. 

ODU TACTICS opfylder MIL-DTL-38999 serie III inklusiv dimensionskrav og er designet til at opfylde de strenge krav inden for militærfly. Designet er garant for pålidelige forbindelser og yder kernen i konnektoren beskyttelse - selv under ekstreme belastninger.

Også ODU AMC® T er kvalificeret i henhold til de samme strenge teststandarder og opfylder dermed alle performance-kravene for MIL-DTL 38999 serie III-konnektorer. AMC T overgår dog kravene på flere områder og er ideelle til særligt krævende applikationer, hvor de sikrer en høj pålidelighed og ydeevne. Den mindste konnektor har en yderdiameter på blot 18,4 mm og en jam nut-lås, som giver store fordele på begrænset plads. Konnektoren fås også med andre låsetyper - push-pull og skruelås - alt efter kundebehov.